Maria, hun er en Jomfru ren,
Gud monne sin Miskund vise,
Hun fødte en Søn foruden Meen,
Ham skulle vi love og prise,
Han har os alle af Synden løst,
Han give os Trøst,
Og Himmerigs evige Lise!
**
Var' Verdens Mestere paa et Sted,
Det var saa fager en Skare,
De kunde dog ei med alt, de veed,
Hans Godhed aabenbare,
Thi saa er Jesus af Naaden fuld,
Han være os huld,
Naar vi skal af Verden fare!
**
Profeterne, drevne af Guds Aand,
Med Skjel deres Ord beviste,
At Jesus Kristus fra Syndens Baand,
Fra død og Djævelens Liste
Dem frelser alle, som paa hans Navn,
Sig til stor Gavn,
Tror hjertilig uden Tviste.
**
O Jesse Ris og Davids Kvist,
Og Jakobs lyse Stjerne!
Det er du, Herre Jesus, vist,
Dit Navn lover jeg faa gjerne;
**
Du løste naadelig Verden al
Af Adams Fald,
Du vil os styre og værne.
O, kunde jeg alskens Tungemaal,
**
Og Skriftens Dyb udfinde,
Og var saa min Tunge gjort af Staal,
Og Engle-Maal derinde,
Da vilde jeg falde paa mine Knæ,
**
Og bad og græd
Til Jesus vel tusinde Sinde.
Mine Synder er som Sand i Strand,
Mangfoldig som Sol i Strime,
**
Gud løse mig nu af Syndens Band,
Og helst i Dødsens Time!
Gud lade mig aldrig gaa fortabt,
Som mig haver skabt,
Giv mig af Naaderne dine!